Nachkomme des Nürnberger Losungsamtmanns Hans Friedrich von Wimpffen, war Friedrich von Wimpffen einer der letzten Wimpffen des dänischen Zweigs. Das Dänische Biografische Lexikon schreibt über ihn: Forstmand, var fodt paa Gliicksborg 31. Marts 1805. W. blev dimitteret til Universitetet fra Roskilde Skale 1823, tog 3 Aar efter Forstexamen i Kiel og blev 1841, efter en hals Snes Aars Virksomhed, bl. a. i Hertugdommerne, Chef for Rentekammerets Forst- og Jagtkontor. I 25 Aar beklmdte W. denne Stilling, der ofte gav ham en betydelig Indflydelse, og virkede dernest 1866-86 som Overforsler for de jyske Statsskove; han dode i Roskilde 31. Jan. 1892. W. blev udnmvnt til Forst- og Jagtjunker 1827 og Aaret efter til Kammerjunker; 1849 fik han Titel af Overforster, 1856 blev han Forstmester, 1867 Kammerherre, 1885 Kommandor af Danebrog af 2. Grad. W. deltog livlig som Taler og Forfatter i Forhandlinger om Skovbruget, og som Vikar besorgede han gjentagne Gange Forstundervisningen; herfra stammer hans Bog «Skovtaxationen» (1836). W. egtede 14. April 1841 Ida Sophie Elisabeth Frederikke Johannsen (f. 23. Nov. 1821 f 4. Marts 1850), Datter af Geheimekonferensraad F. H. C. J. (VIII, 508), og efter hendes Dod blev han 18. Okt. 1851 gift med Louise Cathrine Sandholt (f. 30. Avg. 1829 f 28. Jan. 1853), Datter af Kapitajnlieutenant Claus Henrik Munk.
Aus den Ehen mit Ida Johannsen und Katharina Sandholt entstammten 7 Kinder: Louise, geb. 3o.o1.1842 . Der Sohn, Karl Friedrich, geboren am 14.April 1845 verstarb mit 9 Jahren. Amalie, geboren am 19.April 1847 starb im Kindesalter, der zweite Sohn Friedrich Otto, geboren am 4.Dezember 1849 starb mit 18 Jahren, Marie von Wimpffen, geboren am 24. Dezember 1852.